Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark

Foto

Lasse Winther Andersen vinder guldmedalje foran sin danske holdkammerat Niels Korfitz Mortensen, der napper en bronzemedalje. Foto: Jysk Pressefoto
Lasse Winther Andersen vinder guldmedalje foran sin danske holdkammerat Niels Korfitz Mortensen, der napper en bronzemedalje. Foto: Jysk Pressefoto
 

Rekorder og fem danske medaljer på andendagen af World Para Swimming World Series

Opdateret d. 12-03-2017

Andendagen ved World Para Swimming World Series på Bellahøj Svømmestadion kastede fem danske medaljer samt én europæisk og to danske rekorder af sig.

 

Den første danske medalje blev svømmet hjem af Jonas Bastian Sørensen. Jonas vandt sølv på 200 fri i tiden 2:07.41. Tiden var kun 2/100 fra hans egen danske rekord. Jonas var efterfølgende meget glad for løbet, idet en lidt ændret taktik i finalen gav end bedre tid end i indledende.

 

Søndagens anden og tredje medalje kom i hus i samme løb. I 100 meter butterfly vandt Lasse Winther Andersen guld i tiden 1:01.03, mens Niels Korfitz Mortensen i tiden 1:06.48 vandt bronze. Omregnet til point var Niels præcist ét point foran nr. 4 i et meget spændende løb.

 

Som på førstedagen havde Niels dårligt nok forladt medaljeskamlen, inden han igen var i vandet. Denne gang gjaldt det 200 individuel medley (IM), og her svømmede han guldet hjem i 2:32.72. Tiden var lidt fra hans egen danske rekord sat i Rio, men alt i alt en rigtig stabil præstation af svømmeren fra Aarhus.

 

- Jeg kan bruge det her stævne til at se, hvor jeg er lige nu. Og så kan jeg bruge det til fremtidige stævner, sagde Niels efter sit guldmedaljeløb.

 

Dagens sidste medalje stod Laura Martens Christensen for. I 200 meter IM lykkedes det Laura at tage sølvet i tiden 3:05.39.

 

Dagens konkurrencer bød desuden på to Europarekorder i klassen for Downssvømmere, idet Nis Heide Pinnerup både i 50 meter ryg og i 200 IM sneg sig under de gældende rekorder. Tiderne lød 0:40.19 og 3:10.66.

 

Yderligere to danske rekorder blev det til, idet både Camilla Aagaard og Louise Bast Aaby begge fra Svømmeklubben Nord præsterede nye personlige rekorder i henholdsvis 200 IM og 50 meter bryst. Camilla svømmede 3:03.28, hvilket var en forbedring på hele 6,64 sekunder. Louise svømmede 1:17.73 en forbedring på 93/100.

 

Efter dagens konkurrencer blev den bedste præstation på dame- og herresiden kåret. Her løb USA med begge titler, idet Leanne Smith og Evan Austin scorede henholdsvis 1047 og 1006 point begge i 50 meter butterfly.

 

Du kan tjekke alle dagens resultater her:

http://www.titanium-media.de/cms/index.php?id=20&va_id=249&date=2017-03-11

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

God start på bordtennisåret
Prøv RaceRunning den 1. april på Vejle Atletik Stadion
Forældre skal finde den svære balance
Dansk floorballguld sætter punktum for World Games
Badminton satser stort
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

 height=

Vild med sport 2016

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC

OL Klub

Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster