Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark

Foto

Fra venstre: Bordtennisspillerne Henrik Brammer, Peter Rosenmeier, Martin Lund Nielsen og Michal Jensen holder en liggende Mie Schou Salhauge. Spillerne havde en god turnering i Rumænien.
Fra venstre: Bordtennisspillerne Henrik Brammer, Peter Rosenmeier, Martin Lund Nielsen og Michal Jensen holder en liggende Mie Schou Salhauge. Spillerne havde en god turnering i Rumænien.
 

God start på bordtennisåret

Opdateret d. 29-03-2017

I sidste uge deltog bordtennisspillerne Peter Rosenmeier, Michal Jensen og Henrik Brammer ved årets første internationale paraturnering i Cluj i Rumænien. Med på turen var også Mie Schou Salhauge og Martin Lund Nielsen. De håbede begge at blive klassificeret ind i klasse 10.

 

For Peter og Michal handlede turneringen dels om at få testet, hvordan formen var i forhold til hold-VM i maj måned og dels om at få samlet turneringspoint ind frem mod kommende mesterskaber i 2018.

 

Da Peter og Michal ikke i første omgang var med for at skulle toppræstere i turneringen, var opmærksomheden derfor rettet mod Brammer, som tidligere har repræsenteret Danmark tilbage i 2015, og de to nye spillere.

 

- Henrik havde, i forhold til EM i 2015, skiftet materiale på sine forhåndsbelægning, og det var tydeligt, at det var en rigtig beslutning, siger landstræner Christoffer Petersen, der også var med i Cluj.


Brammer spillede stabilt igennem hele singleturneringen, og måtte først give fortabt i finalen.

 

Både Martin og Mie blev klassificeret ind, og begge leverede fine indsatser. Mie gik i semifinalen og Martin gik i finalen i klasse 10, og selv om modstanden ikke altid var prangende, så klarede begge debutanter sig glimrende.

 

- Mie, Brammer og Martin skal hjem og arbejde med hver deres ting. Alder, erfaring, styrker, handicap og hjemligt miljø er forskelligt for hver spiller og skal 'angribes' derefter, fortæller Christoffer Petersen.

 

Den næste tid står på optimering frem mod VM, hvor Michal og Peter skal forsøge at tage titlen i klasse 6.

 

- Vi har som mål at vinde, og vi træner for at vinde. Begge spillere har vist, at topniveauet nærmer sig, men at stabiliteten stadig mangler, men indtil videre går alt efter planen,' slutter Christoffer Petersen.

 

Resultater fra Cluj i Rumænien:

Klasse 6 single: Peter Rosenmeier vandt guld, Michal Jensen vandt sølv.

Klasse 7 single: Henrik Brammer vandt sølv.

Klasse 10 single herre: Martin Lund Nielsen vandt sølv.

Klasse 10 single damer: Mie Schou Salhauge vandt bronze

Klasse 10 hold: Martin Lund Nielsen vandt guld med en italiensk makker.

Klasse 7 hold: Peter Rosenmeier, Michal Jensen og Henrik Brammer vandt guld.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

Internationale triumfer for Århus Burnouts
Støttekroner til parasport i Hareskov Skiklub
Badminton: Special Olympics træningsstævne i Lindholm
Kig forbi 'RaceRunning - kom og prøv'
Parasport for alle på Egmont Højskolen
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

 height=

Vild med sport 2016

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC

OL Klub

Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster