Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Sportsskoler

Sportsskole logo 2015

 

Tak for fantastiske oplevelser i 2016.

 

Se billeder på Parasport Danmarks Facebook side.

Der ligger et Album under Billeder.

 

Omkring 1. marts kommer der nyt om Sportsskolerne 2017.

Arrangører

Sportsskolerne arrangeres af ledere og instruktører fra lokale idrætsforeninger i samarbejde med Parasport Danmark. Værtsklubberne er dygtige og har erfaring med at tilbyde kvalitetsidræt til børn og unge.

Der er en sportsskoleleder på alle sportsskolerne. Sportsskolelederen er i reglen en lokal og frivillig foreningsperson. Sportsskolelederen står for Sportsskolen – helt praktisk.
Alle forhold omkring sportsskolen lokalt: Spørgsmål om idrætterne, instruktørerne og deltagerne osv. bedes rettet direkte til sportsskolelederen...

Kontaktoplysningerne finder du her til venstre i menuen - under hver enkelt sportsskole.

 

Hvad er en Parasport Danmark-Sportsskole?

Det er et idrætstilbud i dagskole-form i sommerferien for børn og unge.

Det er fælleskab og leg. Det er liv og læring. Det er det bedste!

En Sportsskoler varer 4 dage. Man tilmelder sig én udvalgt idræt, som man følger hverdag om formiddagen på sportsskolen. Om eftermiddagen er der andre aktiviteter – så deltagerne kan møde hinanden på tværs af idrætslinjerne.

Der er tilgængelige og ordentlige forhold for deltagerne i alle idrætter. Ofte er det Sportshaller eller en skole med forskellige faciliteter, som danner rammen om en Parasport Danmark-sportsskole.  Der er god instruktør-normering på en Parasport Danmark-Sportsskole. Der er i gennemsnit en voksen for hver 6. deltager. Alle instruktører kender deres idræt rigtig godt – og alle instruktører har den samme Sportsskole T-shirts på.

 

Idrætterne

Sportsskolerne har flere idrætter på programmet – og der er lokale variationer i dagsprogrammerne.  En lang række idrætter er at finde f.eks fodbold, atletik, boldspil for kørestolsbrugere, dans, el-hockey, hockey/floorball, gymnastik og motorik og leg, svømning, el-hockey, håndbold, racerunning...

 

Hvem kan deltage

Det er for alle piger og drenge i skolealderen (ca. 7-17 år) med en funktionsnedsættelse eksempelvis et udviklingshandicap, et bevægelseshandicap/fysisk handicap eller et synshandicap…

Transport til og fra sportsskolen skal man ”selv” ordne. En deltager skal have sin egen hjælper med, hvis der er et personligt hjælperbehov (omklædning, toiletbesøg eller i spisesituationer…).

En forudsætning for at deltage alene (dvs. uden hjælper) er, at deltageren har erfaring med klare sig på et hold med andre børn – i forholdet 1 instruktør pr. 6 deltagere.

Forældre, pædagogisk personale eller personlige hjælpere skal ikke betale for deltagelse – men vi anbefaler, at alle voksne også møder omklædt og tager aktiv del i aktiviteterne, hvor det giver mening...

Man kan indskrives som enkeltperson (privat) eller som institution, hvor eksempelvis en SFO, en fritidsklub eller en aflastningsordning ønsker at medvirke med en gruppe af børn.

 

Børneattester

Der indhentes Børneattester for samtlige voksne medvirkende.

 

Økonomi

Sportsskolerne støttes økonomisk af Parasport Danmark. Derudover kan den enkelte sportsskole være støttet lokalt af sponsorer og/eller kommunen.

Der er deltagerbetaling på Parasport Danmark-Sportsskolerne. Det koster kr. 500,- på alle Sportsskoler.
Beløbet indbetales samlet efter den anvisning, som sendes med e-mail efter indskrivningen.

Alle deltagerne får en Sportsskole T-shirts. Størrelsen oplyses ved tilmelding.

Alle deltagere modtager en Sportsskoletaske og en drikke dunk på den første dag i sportsskolen.

Alle deltagerne får et Sportsskolediplom og en Sportsskolemedalje overrakt den sidste dag ved en lille festlighed.

Det er forskelligt om Sportsskolerne tilbyder deltagerne at købe frokost. Hvis der er kostordning, så skal den bestilles ved indskrivningen. Man er alle steder velkommen til at medbringe sin egen madpakke.

 

Yderligere oplysninger

Mette Skovgaard, Idrætskonsulent i Parasport Danmark-Team Nord kan kontaktes om Sportsskolerne generelt:

Telefon: 29 44 25 55.

E-mail: msk@parasport.dk

 

Der kan indhentes yderligere oplysninger om sportsskolerne og kontaktinformationer ved at gå ind på den ønskede sportsskole.

 

Indskrivning

Indskrivning foregår on-line her fra hjemmesiden. Gå ind på den ønskede sportsskole. Følg anvisningen for indskrivning. Der kommer herefter svarbrev, med betalings-oplysninger til den oplyste kontakt e-mail.

 

Se Sportsskolefilmen her!
Oplev en masse indtryk fra de mange Parasport Danmark-sportsskoler.

 

Følgende 7 steder afvikledes der Sportsskole i 2016:

 

Aabenraa Uge 26 Download Flyer-Aabenraa her

Aalborg Uge 26 Download Flyer-Aalborg her

Aarhus Uge 28 Download Flyer-Aarhus her

Glostrup Uge 28 Download Flyer-Glostrup her

København Uge 26 Download Flyer-København her

Viborg Uge 27 Download Flyer-Viborg her

Vordingborg Uge 30 Download Flyer-Vordingborg her


 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

Parasportens Dag Logo

 height=

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster