Parasport Danmark logo hvid.png

Mange foreninger er ikke gearet til børn med psykiske handicap

Et nyt bachelorprojekt viser, at børn med især psykiske lidelser som angst, ADHD og autisme har svært ved at finde tilpassede idrætstilbud. Forældrene oplever, at klubberne mangler viden og kompetencer. Kun få søger hjælp og rådgivning hos Parasport Danmark.

Mange foreninger er ikke gearet til børn med psykiske handicap

Det er vigtigt eller meget vigtigt, at mit barn har mulighed for at dyrke idræt i en forening. Sådan svarer hele 85 procent af de adspurgte i en ny spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn med handicap. Men i samme undersøgelse, der er gennemført i foråret 2020 som led i bachelorprojektet ’Barrierer for funktionsnedsatte børn og unges deltagelse i foreningsidræt’, er det under halvdelen af de adspurgtes børn, der er aktive i en idrætsforening.

- Foreningsidrætten er vigtig for vores familie. Vi er vokset op med det, og for os er det bare en stor del af Danmark. Derfor synes vi også, at vores dreng skal have muligheden, siger Lotte Nielsen.


Hendes søn på 13 år er infantil autist, og selvom han både er glad for sport i skolen og dyrker rollespil i sin fritid, har familien ikke haft succes med at finde et passende idrætstilbud i Vejle.

Det giver anledning til både bekymring og ærgrelse hos Peter Kock Hansen, der er idrætskonsulent i Parasport Danmark.

- Det er rigtig ærgerligt for de familier, der egentlig gerne vil, at deres børn skal gå til idræt i en forening. Vi ved, at børn og unge med handicap er underrepræsenteret i foreningsidrætten sammenlignet med andre børn og unge, og undersøgelsen her tyder altså desværre på, at det ikke er manglende lyst eller uvilje til at opsøge klubberne, der er skyld i det, siger han.

Barrierer størst for børn med psykiske handicap

Spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at deltagelse i foreningsidrætten er en særlig stor udfordring blandt børn, der har psykiske diagnoser som angst, skizofreni, ADHD eller autisme.

- De mest aktive børn i undersøgelsen er dem, hvis funktionsnedsættelse er kognitiv eller fysisk, mens de mindst aktive er dem med en psykisk funktionsnedsættelse. I den gruppe er det faktisk kun en tredjedel af børnene, der er aktive i en idrætsforening. Til sammenligning er det halvdelen af de børn, der har et fysisk handicap, der dyrker idræt i en forening, konstaterer Malene Schmidt, der sammen med Freja Linde står bag bachelorprojektet.

Undersøgelsen tæller i alt 86 børn med en psykisk diagnose, og det kommer ikke bag på Peter Kock Hansen, at udfordringerne her er særligt store.

- I min erfaring er det børn, der er begrænsede ift. faste strukturer, empati og forståelse af spillereglerne i en forening. De har brug for særlige rammer og forståelse, men fordi de ikke har et synligt handicap, er det langt fra givet, at der bliver taget de nødvendige hensyn fra klubben. Hvis trænerne ikke forstår deres behov og reaktionsmønstre, så er det dømt til at gå galt, siger Peter Kock Hansen.

Klubber mangler kompetencer

Mens tid og penge synes at være universelle forhindringer, når det gælder almindelige familiers mulighed for at deltage i foreningsidrætten, viser spørgeskemaundersøgelsen, at det er helt andre udfordringer, der gør sig gældende blandt de 230 respondenter.

- Med udgangspunkt i vores undersøgelse ses det, at de væsentligste barrierer er træneren, faciliteterne og udfordringer med at blive inkluderet i fællesskabet. Nogle respondenter påpegede også, at tidspunktet for aktiviteten er problematisk grundet diagnosen og familiens hverdag, forklarer Malene Schmidt.

Ida Løvsø er mor til en dreng på 11 år. Efter flere forgæves forsøg opfatter hun det ikke længere som realistisk, at hendes søn skal gå til idræt i en forening.

- Jeg tror, det er meget svært. Skolen tærer hårdt på hans kræfter, og tingene bliver hurtigt for stressende for ham. Vi har prøvet med gymnastik og senest skydning, som han egentlig syntes, var interessant. Men selvom de var virkelig søde og velmenende i klubben, var det også tydeligt, at kompetencerne ikke var der til at håndtere ham, siger Ida Løvsø, hvis søn er infantil autist.

Lotte Nielsens 13-årige søn har forsøgt at starte til fodbold, gymnastik og senest bowling, men er heller aldrig lykkedes med at komme rigtigt i gang.

- Han har været maksimalt udfordret af sin første tid i skolen og har brug for voksne, man kan stole på. Det er altafgørende, at der ikke er en træner, der bare står og råber, hvad han skal gøre. Selvom langt de fleste, vi har mødt i foreningslivet, har gode intentioner, ved de ganske enkelt for lidt, og jeg oplever, det er rigtig svært selv at klæde dem på. Så bliver man hurtigt opfattet som en pylret mor, siger hun.

Familiernes dårlige erfaringer ærgrer Peter Kock Hansen, der samtidig kan konstatere, at de ikke er alene om deres oplevelser. 75 pct. af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen har afprøvet mindst et foreningsidrætstilbud, og det tyder altså på, at der er et væsentligt frafald.

- Det ser ud som om, der desværre er en del klubber, der ikke kan rumme børn og unge med handicap, eller at dialogen mellem klubber og forældre ikke er tilstrækkelig god. Vi ved, at trænerne spiller en nøglerolle for inklusion, og flere forældre i undersøgelsen oplever tilsyneladende, at trænerne trods velvilje ikke er i stand til at håndtere deres børn, siger Peter Kock Hansen.

Parasport Danmark bliver ikke spurgt

Selvom Parasport Danmark og Peter Kock Hansen ser det som forbundets måske allervigtigste opgave at hjælpe børn og unge godt i gang med foreningsidrætten, tyder undersøgelsen dog også på, at mange forældre ikke ved, at der er hjælp og rådgivning at hente. Et flertal har ganske vist hørt om Parasport Danmark, men kun hver femte kender til forbundets ydelser og tilbud. Samtidig har kun 8 pct. af de adspurgte aktivt søgt efter et kvalificeret idrætstilbud gennem Parasport Danmark. De fleste bruger Google eller tager selv kontakt til en lokal klub.

- Vi har ikke tidligere hørt om Parasport Danmark, og det undrer mig egentlig med tanke på, at vi jo er i løbende dialog med skolen, kommunens sagsbehandler og en psykolog. Jeg ved ikke, om I ville kunne hjælpe os, men jeg kan godt se, at I kan gøre en positiv forskel i mange tilfælde, siger Ida Løvsø.

Det er Peter Kock Hansen overbevist om.

- Undersøgelsen fortæller mig, at det i høj grad er den håndholdte inklusion, som rigtig mange børn og deres familier har brug for, hvis de skal blive en del af foreningsidrætten. Men hvis vi skal kunne bruge vores viden og erfaringer til at hjælpe, kræver det, at vi er synlige, der hvor børnene og deres forældre færdes, fx på skolerne og hos behandlerne, forklarer Peter Kock Hansen, der også gerne så, at mange flere tog direkte kontakt til Parasport Danmark for at få hjælp til at finde en indgang til foreningsidrætten.

- Det er jo ikke i sig selv et problem, at forældre selv opsøger tilbuddene. Men jeg så gerne, at man i hvert fald var opmærksom på, at Parasport Danmark kan hjælpe med at finde og udvikle et godt idrætstilbud med kvalificerede trænere og gode miljøer, inden man giver op eller tror, der ikke er noget at gøre, siger han.


Om spørgeskemaundersøgelsen

Undersøgelsen er lavet i foråret 2020 blandt 230 forældre til børn med funktionsnedsættelser.

64 procent af børnene er drenge. 23,5 pct. har et fysisk handicap, 35 pct. har et kognitivt handicap, 37,5 pct. har et psykisk handicap og 4 pct. har et sensorisk handicap. Det er særligt børn med Cerebral Parese, udviklingshandicap og autisme, der er repræsenteret i undersøgelsen.

Andre resultater:

  • Kun 10 pct. vurderer, at deres barn får tilstrækkeligt med idræt i skolen til at overflødiggøre foreningsidrætten.
  • Men 59 pct. mener, at deres barn er for udmattet efter skole til at dyrke foreningsidræt.
  • 46,5 pct. svarer, at deres børn dyrker idræt uden for foreningslivet. Det er særligt i form af gåture og cykling.
  • 21 pct. går til en anden fritidsaktivitet end idræt.

 

’Væksthuse’ skal styrke inklusionen

Som en del af Parasport Danmarks nye vision og strategi, vil forbundet frem mod 2025 opbygge et antal såkaldte ’væksthuse’.

Det er et nyt tilbud for mennesker med handicap (og deres familier). Væksthusene skal give uerfarne og inaktive mennesker med et handicap mulighed for at prøve idræt i trygge rammer og blive ”klædt på” til og guidet til deltagelse i foreningsidræt.

- Jeg tror, at væksthusene kan være et rigtig godt skridt på vejen for nogle af de familier, der har sværest ved at overskue foreningsidrætten, siger idrætskonsulent Peter Kock Hansen.

Læs mere om Parasport Danmarks nye vision og strategi her.