Parasport Danmark logo hvid.png

Målt & vejet

Det er ikke til at komme uden om klassifikationssystemet i parasporten. Men for mange atleter er en klassifikation en svær proces af flere grunde. Vi kigger nærmere på hvorfor – og hvad man kan gøre for at gøre processen mere tryg for atleterne.

Illustration: Mia Mottelson
Illustration: Mia Mottelson

Tekst: Ane Rønn Johansson


Hun havde nået at gøre sig mange tanker på turen fra Fredericia til Berlin. Hvad nu, hvis det ikke gik, som hun håbede – så gav det da ikke mening at være elitesvømmer mere! 19-årige Camilla Bitz Witt var med egne ord ”meganervøs”, da hun trådte ind i klassifikationslokalet.

– Jeg havde tænkt ekstremt meget over det i lang tid. Til den nationale klassifikation fik jeg at vide, at jeg var tæt på at blive S10’er. Det ville have kæmpe konsekvenser – så meget, at jeg sagde til min træner, at hvis jeg blev 10’er, så så han mig nok ikke igen! Så jeg havde virkelig ondt i maven, da jeg gik derind, fortæller hun. 

Camilla Bitz Witt svømmer til daglig i Fredericia Svømmeklub. Hun har cerebral parese og skulle i marts klassificeres internationalt ved et World Series-stævne i Berlin. Og som mange andre paratleter var hun nervøs forud for klassifikationen.

Forudsætning for fair konkurrence
Klassifikationssystemet, der inddeler para-atleter i klasser efter graden af handicap, er en grundsten i parasporten. Systemet er udviklet for at sikre fair konkurrence, og der er bred enighed om, at det er nødvendigt. Systemet er igennem mange år blevet forfinet og professionaliseret for at gøre klassifikationen så fair som overhovedet muligt.

Jeg havde virkelig ondt i maven, da jeg gik derind
- CAMILLA BITZ WTT, SVØMMER

Men derfor kan mange udøvere stadig blive frustrerede og nervøse, når de skal klassificeres. Det er der gode grunde til, forklarer Parasport Danmarks klassifikationsekspert Lykke Guldbrandt:

– Klassifikationssituationen er svær at forberede sig på. Hvis man ikke kender systemet og de øvelser og beregninger, klassifikatørerne laver, er det meget, meget svært at gennemskue. Samtidig kan udfaldet være afgørende for, om atleten kan gøre sig gældende i sin sportsgren eller endda overhovedet være en del af parasporten. Der er meget på spil.

Bedre end frygtet
I Berlin skulle Camilla Bitz Witt igennem en lang række undersøgelser og øvelser på en briks, hvor hun fik testet styrke, balance og koordination. Herefter skulle hun i bassinet og vise basale færdigheder samt alle svømmestilarterne. Det gik heldigvis bedre end frygtet:

– Klassifikatørerne var vildt søde og prøvede at gøre mig tryg, og jeg havde også min træner med. Og udfaldet blev jo godt, da jeg blev i klasse S9, siger hun.
Men det var ikke kun lettelse og glæde, hun følte efterfølgende:

– Jeg blev overrasket over, hvordan jeg havde det bagefter. De skal jo finde alt det, man ikke kan… det er lidt specielt. Nogle af øvelserne viste, at min højre hånd var mere ramt, end jeg troede, og jeg følte pludselig, at det var gået ned ad bakke med min fysik. Det er lidt skræmmende at se, hvor handicappet man egentlig er, når jeg ikke tænker ret meget over det i min hverdag.

Kom som et chok
Den følelse kender paradressurrytteren Karla Dyhm-Junge også. Den 19-årige skanderborgenser, der ved VM i Herning imponerede med en sølvmedalje for hold og to fjerdepladser, blev ligesom Camilla Bitz Witt internationalt klassificeret for første gang i marts. Inden da var hun i sin nationale klassifikation blevet rykket en klasse ned fra grad V til grad IV.

– Jeg var ret loose og tænkte ikke, at der var noget at være nervøs for. Jeg regnede med, at de bare ville bekræfte, at jeg var i grad IV. Klassifikatørerne var søde, og til sidst sagde de så, at jeg skulle ned i grad III. Og dét var et chok. Det havde jeg slet ikke tænkt, var en mulighed, fortæller Karla, der har rygmarvsbrok og er gående, men bruger krykker til aflastning.

– Min første tanke var: Jeg er ikke en grad III! Jeg kunne ikke relatere til de andre i den klasse, fordi mange af dem sidder i kørestol. Jeg følte, at de var betydeligt mere handicappede end jeg er, og at jeg slet ikke hørte til der – ja faktisk, at jeg snød.

Ligesom for Camilla kom det bag på Karla, hvor svært det var at få udstillet sine svage sider:
– Det er grænseoverskridende at få belyst alt det, man ikke kan. Jeg har altid kunnet meget og været fysisk bedre stillet end mange andre med min sygdom. Men her blev jeg tvunget til at se de værste sider af mig selv. At klassifikatørerne syntes, at jeg var dårligere fysisk, end jeg selv havde en opfattelse af, var svært for mit selvbillede.  



Hjælp at hente
De udfordringer, en klassifikationssituation kan indebære, er noget, Parasport Danmark har meget fokus på, fortæller Lykke Guldbrandt.

– Vi kan ikke gardere atleterne mod alt, men vi kan forsøge at forberede dem og deres trænere bedst muligt på, hvad der skal ske, og hvordan de kan håndtere det. 



Det er grænseoverskridende at få belyst alt det, man ikke kan.
- Karla Dyhm-Junge

I nogle tilfælde kan vi også vende testen med atleten efterfølgende og forklare, hvad de forskellige øvelser har vist, og hvad der ligger til grund for konklusionen.

Det sidste gjorde Lykke Guldbrandt netop med Karla Dyhm-Junge, efter at hun havde været hende inde til selve testen.
Hun hjælper også, hvis en atlet alligevel får en dårlig oplevelse eller føler sig klassificeret forkert.

– Man kan nedlægge en protest eller appellere en afgørelse. Heldigvis er der meget fokus på, at klassifikatørerne skal møde atleterne på en god måde og forklare dem, hvad der sker og hvorfor. Men hvis en atlet ikke er blevet behandlet ordentligt, så hører det internationale forbund fra os med det samme, forsikrer Lykke Guldbrandt.

Aldrig helt komfortabel
For både Camilla og Karla er klassifikationen nu kommet på afstand, men særligt for Karla har det taget tid at få udfaldet til at bundfælde sig:

– Det har været lidt svært for mig at acceptere, men jo mere, jeg konkurrerer, jo bedre kan jeg se, at jeg hører til i grad III, siger hun.  

For Camilla var selve udfaldet som håbet, så den del fylder ikke længere. Men næste gang, hun skal ind til en klassifikatør, kommer nervøsiteten nok tilbage:

– Jeg tænker ikke over det længere, men det kommer nok lidt op igen næste gang. Helt afslappet ved det bliver jeg nok aldrig.

Få en god oplevelse

Tre gode råd fra svømmer Camilla Bitz Witt

  1. Stil spørgsmål! Ingen spørgsmål er for dumme, og både trænere og Parasport Danmarks eksperter vil gerne hjælpe.
  2. Indstil dig mentalt på at få udstillet dit handicap og det, du ikke er så god til.
  3. Prøv ikke, at gøre dig bedre eller dårligere end du er. Bare gør, som du normalt gør til træning.

Seks gode råd fra klassifikationsekspert Lykke Guldbrandt

  1. Prøv at lade være med at tænke for meget over din klassifikation. Der er ingen grund til at bruge kræfter på noget, du ikke kan gøre noget ved. Bare gå ind og gør dit bedste.
  2. Husk på, at klassifikatørerne er der for at hjælpe, og at de er bevidste om, at det kan være en svær situation for dig.
  3. Det er en god forberedelse at have været igennem en national klassifikation i Danmark, så du har en fornemmelse af, hvad der skal ske.
  4. Trænere eller forældre kan spille en positiv rolle ved at snakke med atleten om klassifikationen og dermed gøre oplevelsen mere tryg.
  5. Undgå at diskutere andre atleters klassifikation – det skaber kun frustration.
  6. Husk, at Parasport Danmark står klar til at hjælpe, hvis du har været ude for en dårlig oplevelse eller føler dig fejlklassificeret.