Parasport Danmark logo hvid.png

Ledige stillinger i det nye pararideudvalg

Dansk Ride Forbund og Parasport Danmark har valgt Nina Faxe som ny formand for det nye pararideudvalg, der fremover bliver en væsentlig drivkraft i udviklingen af ridesporten for mennesker med handicap eller særlige behov. Nu søges fire medlemmer til udvalget.

Ridning er på programmet til Special Olympics Idrætsfestival for personer med udviklingshandicap. Foto: Lars Møller
Ridning er på programmet til Special Olympics Idrætsfestival for personer med udviklingshandicap. Foto: Lars Møller

En ny samarbejdsaftale mellem Dansk Ride Forbund og Parasport Danmark skal de kommende år sikre, at rideklubbernes muligheder for at udbyde træning til pararyttere bliver styrket på alle niveauer og på tværs af disciplinerne i ridesporten. Målet er at skabe mere inklusion, anerkendelse og ligestilling i dansk ridning, og det nye pararideudvalg, der har status af idrætsudvalg i Parasport Danmark, får en nøglerolle.

De konkrete opgaver for udvalget er mange og alsidige, og opgaveporteføljen omfatter både rådgivning, udvikling og praktisk opgaveløsning. Special Olympics-ridningen for mennesker med udviklingshandicap vil også være forankret i udvalget, der konkret kommer til at beskæftige sig med fx stævnetilrettelæggelse, synlighed og kommunikation, hestevelfærd og kvalitetsudviklingsprojekter.

Læs mere om de ledige stillinger hos Dansk Ride Forbund.