Rosport
Roning består af både teknik og fysik. Det er en udpræget holdsport, hvor samarbejdet er noget af det vigtigste for at få rytme i båden. Ud over selve sporten byder roning på oplevelser i naturen samt et varieret klubliv med blandt andet fællesspisning og weekendture.
For fysisk handicappede vil roning være en god sport, som giver en mulighed for f.eks. at træne en svagere side op, hvis du har en lammelse eller har fået amputeret et ben eller en arm. Derudover er roning på vandet rigtig god balancetræning.
Når du ror, bevæger du dig i et symmetrisk bevægemønster samtidig med, at du får brugt næsten alle kroppens muskler og træner balancen. Robevægelsen er meget skånsom og giver meget sjældent overbelastningsskader selv ved mange timers træning om ugen.
Forskellige former for roning
Motionsroning: De fleste roere starter som motionsroere. Her ror man både for at få sved på panden, men også for at nyde naturen og være sammen med andre om gode oplevelser. Undertiden pakkes madkurven i båden, så frokosten eller eftermiddagskaffen kan nydes i det fri. Der arrangeres også konkurrencer med andre motionsroere.
Langtursroning: Der er også mulighed for at tage på længere ture uden for klubbens daglige farvand. Så pakkes bådene med mad, soveposer og telte. Dansk Forening for Rosport har udstationerede både liggende i forskellige steder i Danmark og Norden, som f.eks. kan benyttes til langturene.
Kaproning: Vil du ro stærkt og kæmpe om medaljer, skal du vælge kaproning. Her ros i de smalle både, og der er regattaer rundt i Danmark hele sommersæsonen. Derudover er der også langdistancekaproninger, hvor distancerne er fra 5 km og opefter. Der findes særlige kaproninger for handicappede både på vand og i ergometer.
Indendørsroning: Om vinteren, når det er for koldt til at ro på vandet, ros i romaskiner, som fysisk er lige så godt som roning på vandet. Der afholdes også konkurrencer i roergometer. Desuden arrangerer mange roklubber andre aktiviteter i vintersæsonen som gymnastik, svømning, badminton, udflugter og foredrag.
Ungdomsroning: De fleste roklubber har en ungdomsafdeling for dig, som er mellem 10 og 18 år. Her er der mulighed for de samme former for roning som nævnt ovenfor.
Krav
Svømmebevis: For at ro skal du af sikkerhedsmæssige årsager kunne svømme mindst 300 m. Du kan få et bevis på at kunne svømme i svømmehallen.
Bådtyper til kaproning
Som de internationale regler ser ud pt. (01-01-2009) så er der følgende bådklasser A, AT og LTA4+M.
Disse klasser kan blive ændret indenfor de næste 2 år efter de erfaringer, der er gjort under PL i Beijing 2008.
På FISA's (Det internationale roforbunds) hjemmeside www.worldrowing.com findes de opdaterede regler og båd-klasser.
Mindstekravet (af handicap) til disse bådtyper er:
1) Tab af mindst 3 fingre på en hånd.
2) Metatransversal amputation dvs. tværs over mellemfoden.
3) Tab af 10 point på en ekstremitet eller 15 point over 2 ekstremiteter i funktionsundersøgelsen, som undersøger muskelkraft og ledbevægelighed.
Kategori A (Arm): For handicappede, der kun kan ro med armene. Der roes i singlescullere med små støttepontoner på bådsiden. Her afvikles en konkurrence for damer og herrer hver for sig. Eksempelvis tetraplegiker.
Kategori AT (Arm & Trunk): De handicappede har bevægelighed i hoften samt i armene. Denne bådtype er en mixed dobbeltsculler, hvilket betyder at der er een herre/dame roer på båden. Eksempelvis paraplegiker.
Kategori LTA4+M (Leg, Trunk, Arm): Alle roerne har bevægelighed i ben, overkrop og arme. I denne klasse indgår også synshandicappede. På båden er der 4 roere, 2 af hvert køn + en styrmand, som ikke behøver at være handicappet.
Under PL i Beijing 2008 så vi at kampen om medaljer er blevet kraftigt forøget, og at der bliver roet rigtig stærkt ved disse store stævner.
Det er også ganske synligt, at kravet til den enkelte handicappede idrætsudøver er meget stort, næsten på samme niveau som i "rask" idrætten.
Der er meget stort fokus på at den enkelte handicappede kan "godkendes"/akkrediteres til idrætten/bådtypen med mindst mulig handicap.
| 
