Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Christoffer Vienberg i Rio 2016. Foto: Lars Møller
Christoffer Vienberg i Rio 2016. Foto: Lars Møller
 

6. plads til Christoffer Vienberg ved VM i para-atletik

Opdateret d. 22-07-2017

Mellemdistanceløber Christoffer Vienberg (T38) sikrede Danmark endnu et godt resultat på det olympiske stadion i London, da han var 6. hurtigst på 1500 m. Tiden 4:25.15 var desuden personlig rekord for danskeren. Også kørestolsracer Ebbe Blichfeldt havde en god lørdag, hvor han kvalificerede sig til karrierens første VM-finale.

 

Da Christoffer Vienberg fik VM-debut forrige fredag, endte det i en diskvalifikation for et tidligt baneskifte. Danskerens anden optræden foran det engelske publikum gik heldigvis markant bedre. Målet var at løbe en ny personlig rekord hjem på 1500 m, og derfor lagde danskeren ud i et hæsblæsende tempo. I mål var han ét sekund hurtigere end sin hidtidige rekord og mere end seks sekunder hurtigere end ved de Paralympiske Lege i Rio 2016.

 

- Det var overhovedet ikke planlagt, at jeg skulle starte så hurtigt ud, men de andre begyndte at løbe taktisk, og det var jeg ikke interesseret i. Jeg er super tilfreds med resultatet. Jeg løb efter tiden i dag, og det er fedt, at det lykkedes, siger Christoffer Vienberg.

 

Guldet gik til Australiens Deon Kenzie, der løb en ny VM-rekord hjem i tiden 4:06.68.

 

Medaljechancer søndag

Søndag afsluttes VM i para-atletik, og to danskere er klar til finaler. Mohamed Hersi løber 5000 m, og kørestolsracer Ebbe Blichfeldt har ligeledes 5000 m på programmet, efter at han lørdag kvalificerede sig til karrierens første VM-finale.

 

- Det er en fed følelse. Jeg er meget glad, og det betyder meget at vise, at jeg er god nok. Da jeg så tiderne i det andet heat (semifinale, red.) vidste jeg, at det var realistisk at komme videre. Heldigvis var vi i stand til at holde et godt tempo i mit heat, så jeg kunne komme med videre, siger Ebbe Blichfeldt, der sluttede på syvendepladsen i sit heat i tiden 10:56.91.

 

Danmark har indtil videre vundet to medaljer og hentet seks top ti placeringer ved VM.

 

Resultater

Semifinale, heat 2, 5000 m kørestolsrace T54, mænd

1. Rawat Tana, Thailand, 10:40.06

2. Kurt Fearnley, Australien, 10:40.77

3. Masayuki Higuchi, Japan, 10:41.02

7. Ebbe Blichfeldt, Danmark, 10:56.91

 

Finale, 1500 m T38, mænd

1. Deon Kenzie, Australien, 4:06.68

2. Louis Radius, Frankrig, 4:12.25

3. Abbes Saidi, Tunesien, 4:12.37

6. Christoffer Vienberg, Danmark, 4:25.15

 

Atleter

Mohamed Hersi

Alder: 22 år

Bopæl: København N

Klub: FIF Atletik og Motion

Handicap: Udviklingshandicappet

SoMe: www.facebook.com/Mohamed-Hersi-458114981057722

 

Christoffer Vienberg

Alder: 22 år

Bopæl: Allerød

Klub: Blovstrød Løverne

Handicap: Cerebral Parese (CP)

SoMe: www.facebook.com/christoffervienberg

 

Ebbe Blichfeldt

Alder: 33 år

Bopæl: Sursee, Schweiz

Klub: Vejle IF

Handicap: Rygmarvsskadet

SoMe: www.facebook.com/Rolli-Wheelchair-Racing-Ebbe-Blichfeldt-301665533204511

 

Fakta: Danskernes konkurrencer (dansk tid)

Søndag, 23. juli
12.45 - 5000 m (finale) Mohamed Hersi
19.20 - 5000 m kørestolsrace (finale) Ebbe Blichfeldt

 

Følg med her

Parasport Danmarks eliteatleter på Facebook: www.facebook.com/danmarktilpl

VM-hjemmesiden: http://www.paraathleticschampionships.com/

Livestreaming: https://www.youtube.com/user/ParalympicSportTV

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

HOLD GLAD styrker parasporten på Nordfyn
PL-eliten tørner sammen i Göteborg
Dansk succes ved Swedish Invitational Golf Challenge
Nyt håndboldtilbud i Viborg HK
Aarhus slår dørene op for paragolf
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

Parasportens Dag Logo

 height=

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster